Pizzakuren, Uge 4 – og lidt om at “eat for function”

Så rundede Pizzakuren en måned, og det er tid til endnu en update.

Her går det godt. I forrige uge var kropsvægten jo noget lav, så jeg har spist lidt ekstra og fået fyldt depoterne op. Derfor sagde vægten i går 83,9 kg – altså 400 g mere end sidste uge, med med 100 g mindre fedtmasse og 500 g ekstra fedtfri masse. Over de 4 uger er fedtmassen altså faldet nu faldet med 2 kg, og fedtfri masse er uændret.

Inbody målingen har selvfølgelig en stor fejlmargin, men det er er ikke desto mindre ekstra data, der giver et prej om at det går i den rigtige retning. Ikke mindst fordi styrken ikke er nedadgående.

Det er desuden også blevet til en lille video for Bodylab, hvor jeg forklarer om projekt Pizzakuren, og hvad jeg gerne vil opnå med at aflive de restriktive kostmyter:

Og så vil jeg godt sige et par ord om et motto, der er populært i fitnesskredse for tiden:

“I don’t eat for taste, I eat for function”

Swolefie efter refeed. Man bliver hvad man spiser, derfor er min ryg formet som pizzaslices og Sun Lollys <3

Hold. Nu. Kæft.
Jeg ved ikke hvorfor vi fitnessfolk kollektivt har så stort et behov for anerkendelse for de “ofringer” vi selv har valgt at gøre. Det er ikke ligefrem fordi vi redder verden, fordi vi kan finde ud af spise tun og broccoli, så kan vi ikke godt stoppe med at ville dyrke sådan en offerkultur?

Ovenstående citat irriterer mig af flere grunde. For det første fordi det ikke er uforeneligt at spise efter sine træningsmål (inklusiv vægttab), og samtidig spise ting der smager godt. Det skulle gerne være klart, hvis du har fulgt med i mit projekt so far (ellers, så læs opdateringen fra sidste uge).

Samtidig er det også en fuldstændig sindssyg målsætning, at kosten ikke må give velsmag og nydelse. For mange mennesker er mad en kilde til nydelse (og socialt samvær) – og det skulle den da helst også være, nu hvor vi bruger så stor en del af vores liv på at spise.

Fair nok hvis det er så uendeligt vigtigt for dig om din fedtprocent er 9 eller 10, og du er en maskine, der sagtens kun undvære mad som en nydelsesmiddel. Godt for dig.

Problemet er bare at folk der har denne opfattelse sjældent er maskiner. De er mennesker ligesom alle andre. Og det betyder at det efter en uges restriktiv spisning ender i et orgie af en cheat day, med patologisk overspisning af alle de ting som man har nægtet sig selv – og mere til.

Og derved mister man både nydelsen ved mad, OG forværrer sin fysik.

Eat for taste and function.

Efterlad en kommentar