Er kalorietælling det rette værktøj for dig? (podcast #1)

Er kalorietælling et godt redskab til fedttab og muskelopbygning? Som med så meget andet er svaret: Det kommer an på.

Ja, jeg har startet en podcast! Den hedder “Mad & Muskel“, for det er netop det den handler om. Træning, kost, og alt det imellem.

Jeg synes det er et fedt medie at arbejde med, der giver mere mulighed for fordybelse (mens du fx er på farten, eller tager opvasken) – og fordi jeg ofte optager dem som en live-udsendelse på min Facebook-side, så er der rig mulighed for at interagere med jer læsere/følgere.

Første afsnit, der omhandler kalorietælling, er netop fra sådan en live udsendelse, hvor lytterne har haft mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Lyt til episode 1, “Er kalorietælling det rette redskab for dig?”, via stream her

Lyt til afsnit 4, på iTunes eller podcast app her

Kalorietælling – for og imod

Et af de mest læste indlæg på bloggen er “Hvad der er galt med kalorietælling og kostplaner“, hvori jeg kritiserede hvordan kalorietælling på mange måder er et upræcist redskab.

Siden har jeg nuanceret min holdning til brugbarheden af kalorietælling. Jeg mener stadig at det er upræcist, men når vi tracker vores kalorieindtag er vi ikke nødvendigvis interesserede i præcision.

Der kan være fordele ved kalorietælling i apps som MyFitnessPal – for eksempel, hvis det gør at du spiser mere fleksibelt, og tænker mindre på mad.

Og får nogle personer, for hvem mad fungerer som et “fix”, er det naivt at tro at de “bare” kan spise intuivt og på deres appetitfornemmelse – for det er ikke det de spiser på.

Spørgsmål om kalorietælling

I denne episode hjælper jeg dig med at få svar på spørgsmål som:

  • Er kalorietælling det rette redskab for mig?
  • Kalorietælling vs. intuitiv spisning – hvad virker for hvem?
  • Kan man kombinere kalorietælling med kostvaner og spisevaner?
  • For hvem virker kalorietælling ikke?
  • For hvem virker intuitiv spisning ikke?
  • Hvorfor bør en kostplan ikke være en madplan?
  • Hvordan kan kalorietælling hjælpe dig til mere fleksibilitet og færre tanker om mad – og hvornår gør det det modsatte?
  • Hvilke faktorer tager kalorietælling ikke højde for?
  • Hvad er forskellen på kalorieindtag og kalorieoptag?

Lyt til Mad & Muskler

Du kan lytte til episode 1, via stream her

Lyt til afsnit 4, på iTunes eller podcast app her

Du kan se den uklippede version af podcasten, her:

 

Efterlad en kommentar