Skip to content

Carpaccio af røget rådyr med tartarsovs

carrådyr

Af Nikolaj Bach Nielsen

Carpaccio er en lækker kødfuld forret – eller hovedret, hvis mængderne gøres lidt mere voksne. Ofte laves den med råt okseinderlår, men i denne version har jeg brugt røget rådyrkølle, og dopet den med en awesome tartarsovs. Det gi’r godt!

50-75 g røget rådyrkølle pr. person
ruccolasalat
parmesanost
salt og peber

tartarsovs:
2 spsk god mayonnaise (du finder en hjemmerørt her)
1 tsk kapers
1 tsk olivenolie
lidt tabasco
lidt engelsk sauce eller worcestershire sauce
citronsaft

salt og peber

  1. Skær dyrekøllen i helt tynde skiver, og lig i ét lag på en tallerken.
  2. Anret med ruccola, parmesanost i flager (køb en hel ost, og riv med fx en kartoffelskræller), og krydr med salt og peber.
  3. Tartarsovsen laves ved at blende alle ingredienserne til en grov dressing, og smage til med tabasco, engelsk sauce, og citronsaft. Sovsen er i det hele taget lækker til rødt eller råt kød.

Opskriften er heller ikke dårlig med en tyndskåret entrecote, der er stegt rød, som på nedenstående billede:

carsteak

Efterlad en kommentar