Andesalat med gedeost

andesalat

Så er der andemad! Hvis du kan lide sprødt andebryst og bagt gedeost, så er denne salat helt sikkert noget for dig. Og hvis ikke burde du virkelig skamme dig, og kan passende blive voksen inden næste Mortens Aften.

1 lille andebryst
1/2 rulle gedeost
4 skiver flute
1 hoved hjertesalat
1/4 – 1/2 granatæble
Balsamico glace
Salt og peber

1. Krydr andrebrystet med salt og peber, og steg det i smør ved høj varme. Sørg for at skindsiden bliver stegt godt, så den bliver sprød. Når kødet har fået en fin stegeskorpe hele vejen rundt tages det af varmen.
2. Sæt andebryst samt flute med gedeost i en forvarmet ovn på 200 grader. Når gedeosten er smeltet i kanten, men “kernen” stadig er fast, tages kød og ost ud af ovnen. Afhængig af andebrystets størrelse plejer det at være færdigt samtidig med gedeosten. Fjærkræ skal selvfølgelig være tilberedt hele vejen igennem, men det skal altså stadig have noget farve. Lad kødet hvile mens du anretter salaten.
3. Lav en bund af hjertesalat, og overhæld med granatæblekerner. Anret med andebryst i skiver, og gedeostebrød dryppet med balsamico glace.

andesalat3

andesalat2

Ingen kommentarer

  1. Joachim den 10. november 2015 kl. 11:52

    Hvor køber du gedeost?:O

    • Nikolaj den 10. november 2015 kl. 11:56

      Hej Joachim.
      Gedeost kan købes i alle supermarkeder. Nogle gange bliver de dog kaldt Chevre eller gederulle 😉

Efterlad en kommentar